SFMF

Hverdags info

Andet

Her er tre essentielle typer tilbehør til vovsen

Er du en glad, nybagt hvalpeejer? Måske har du haft hund længe? Måske drømmer du blot om at udvide familien med et firbenet medlem? Hvis du kan svare ja til spørgsmålene, så ved du sandsynligvis også, at man som hundeejer skal købe en del tilbehør til vovsen. Hunde er et både givende og krævende kæledyr. Før at du køber hund, skal du altså indkøbe en masse tilbehør, så hunden kan få det bedste liv. Vi har samlet tre essentielle ting, som skal være på din indkøbsliste, når du shopper til hvalpen.

Et hundehalsbånd med personlighed

Hunde skal have halsbånd på. I halsbåndet skal der være et hundetegn, hvor der står hvem hundens ejer er. Det er en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af, at din hund skulle blive væk en dag. De fleste hunde har deres halsbånd hele tiden, og det er vigtigt at købe et halsbånd, som sidder ordentligt på hunden. Der eksisterer et bredt udvalg af hundehalsbånd på markedet.

Find et halsbånd, som falder i din smag, og som passer til hundens personlighed. Måske skal du have et lyserødt hundehalsbånd med similisten? Måske et klassisk brunt halsbånd med læderrem? Det bliver en del af hundens look, og derfor er det værd at finde et hundehalsbånd, som passer til vovsens personlighed. 

Legetøj i alle farver og former

Hunde er legesyge dyr, som har brug for underholdning og stimulans. De fleste hunde elsker legetøj, og du er sikkert også blevet forbløffet over, hvor meget forskelligt legetøj, som findes i dyrehandlen. Du kan få farverige pivedyr, gummibolde, tøjbamser, reb og knob. Du kan endda få speciallavede puslespil til hunde, hvor du gemmer godbidder, og hunden skal regne ud hvordan, at den får fat i dem. Du vil sikkert komme til at købe forskelligt legetøj i løbet af hundens liv, men til en start kan du købe lidt forskelligt, og se hvordan hunden responderer. På den måde kan du finde ud af hvad den bedst kan lide. 

Et par praktiske foderskåle

Foderskåle er også en essentiel ting i et hvert hundehjem. Hunden skal jo spise ligesom os andre, og den har brug for et fast sted, hvorfra den kan indtage sin føde. En førstegangshundeejer er måske fristet til bare at bruge nogle gamle skåle fra gemmerne. Du vil dog hurtigt finde ud af, at almindelige skåle ikke dur. Foderskåle til hunde skal nemlig have en vis tyngde. Det skyldes, at hunde kan blive temmelig ivrige, når de spiser. Hvis skålene ikke er tunge og skridsikre, så kan hurtigt blive et stort griseri. Du kan få praktiske foderskåle i forskellige farver og materialer. Nogle kommer i et stativ, som sikrer, at skålene ikke flyver nogle vegne. 

Skriv et svar